Jeg er en gammel rotte udi brug af blogs, dog ikke i at være indadskuende og reflekterende i min blogskriverier, men derimod bede andre om at være det.

Jeg har brugt blogs i undervisningen siden skoleåret 2009/2010, først på skolens egen server, der var en parodi i langsommelighed og ustabilitet og siden på skoleblogs, der faktisk har fungeret upåklageligt. Min nuværende 6. klasse har derfor været vant til at arbejde på og med bloggen siden de var helt små.

Der er mange måder at bruge bloggen på, men den måde jeg har gjort det på, tager afsæt i en lærerdel, hvor jeg på min blog definerer mål, lægger opgaver ud og har en side til forældrene, så de ved, hvad deres børn skal arbejde med. Bloggen fungerer i et vist omfang, som en læringsportal, dog med en noget større gennemsigtighed i elevernes læring end de gængse fagportaler tilbyder. Eleverne i har naturligvis været gennem en proces, hvor de, da de var små, kunne se en video med forklaringer og opgaver og derefter “besvare” ved at arbejde med forståelsesprodukter. Nu går de i 6. og de arbejder fortsat med forståelsesprodukter, dog mere varieret i deres form, men også med skriftlige refleksioner, hvor de forholder sig kritisk til deres arbejde og om hvorvidt og hvordan, de har opfyldt målene for timen.

Vi arbejder også med peer-to-peer respons på bloggen. Det har været en udfordring! Der er så mange hensyn at tage, når man skal opstille kriterier for respons. Dels er der kvantitative og kvalitative krav, men også den sociale dimension spiller en stor rolle. Det at turde kritisere arbejde af en elev der er højere i klassehierakiet end en selv, er som jeg ser det, den største hurdle i peer-to-peer arbejdet.

Jeg ser bloggen som en stærk ressource i elevernes refleksionsarbejde. Det er en digital portfolie, hvor de netop ved bloggens muligheder for at arbejde multimodalt, kan udtrykke sig, som de finder bedst inden for et givent emne/genre. Det styrker deres bevidsthed om repræsentationsformer, specielt hvis der fra lærerens side lægges op til et fokus på repræsentationsformer i responsarbejdet: Hvad fungerer, hvorfor fungerer det (ikke), hvad skal der til for at gøre produktet skarpere?

Jeg mener at have en betragtelig indsigt i mine elevers arbejde og faglige progression. Jeg kan gennem deres produkter og evalueringer vurdere, hvor og hvordan jeg bedst støtter dem i deres videre arbejde. Elevernes produkter giver en tydelig indsigt i, hvor deres styrker og svagheder ligger og i modsætning til et kladdehæfte, kan jeg let gå langt tilbage for at sammenligne produkter og dermed få en indsigt i den enkelte elevs progression eller mangel på samme.

Hvordan man strukturerer bloggen er ikke irrelevant. Nogle arbejder med indlæg, der ligger i én lang “stream”, andre arbejder med faner og “sider”. Jeg arbejder med begge dele. Indlæggene bruger mine klasser til at reflektere over dagens arbejde og deres trivsel den givne dag. Her har jeg opstillet nogle kriterier, som de skriver udfra. Siderne ligger under fagets fane og anvendes til specifikke faglige opgaver og til respons. Jeg ser flere fordele ved denne struktur. Jeg kan på dagligt basis nå at læse elevernes indlæg, hvis de ligger på forsiden af deres blog og dermed få det hurtige indblik i deres arbejdsindsats og trivsel. Deres produkter tager længere tid at behandle og er ofte irrelevant for klassens øvrige lærere, så det er naturligt, de har deres egne sider under fagets fane.

Bloggen har gennem de år jeg har brugt den mødt megen modstand. Har jeg introduceret den for elever i udskolingen, har de fundet det besværligt og irriterende at skulle dokumentere deres arbejde. De har ikke været vant til at være så “synlige”. Mange elever i udskolingsregi, har derfor aldrig rigtig taget bloggen og dens ressourcer til sig, men snarere set det som en pine og en plage at skulle skabe forståelsesprodukter og reflektere over dem. Mange af mine kollegaer har også haft vanskeligt ved at arbejde med blogs. De har fundet det teknisk udfordrende og været blufærdige i forhold til den gennemsigtighed, der er i at lægge sit “livsblod” på bloggen. Forældre synes ofte, det er besværligt at skulle bevæge sig på endnu en platform: “Nu har vi jo Intra…”. Min påstand er dog, at hvis bloggen implementeres allerede i de tidlige indskolingsår, bliver det ret hurtigt en vane at bruge den for alle parter. Eleverne har en uopslidelig portfolie med deres produkter fra 1.-9. klasse og en base, hvor de gennem respons og vejledning forhåbentlig når et højere refleksionsniveau, end de ellers ville. Alle elever bliver hørt på bloggen, fordi alle skal være producerende og får forklaret sig. Som klasse sparer man tid på fremlæggelser, hvor halvdelen falder i søvn efter 3. fremlæggelse og hvor tiden altid spiller en afgørende faktor. Elever, der finder det udfordrende at tale foran en forsamling, får lavet nogle langt bedre “fremlæggelser”, hvis de fx screencaster den i ro og mag, end hvis de skal stamme sig igennem 20 minutter foran hele klassen.

For mig er bloggen et meget anvendeligt redskab i min daglige undervisning. Jeg er sådan en, der kunne nå at smide en afleveringsopgave væk ,næsten inden den var afleveret. Det sker ikke med blogs. Jeg er ikke blind overfor de ulemper, der er ved bloggen. Det kan være svært at implementere i de små klasser, hvor eleverne kæmper med at huske koder, får slettet og har virkelig vanskeligt ved at uploade produkter. Det er også tidskrævende at skulle tjekke elevernes blog, men det er det jo også at rette opgaver…

Min største udfordring lige nu er, at der er SÅ mange andre fede sager “derude” og at der simpelthen ikke er timer nok til at nå det hele. Jeg vil nødigt begrænse mine elever, ved kun at bruge bloggen, de skal gerne nå dertil, hvor de kan gennemskue, hvilken platform eller værktøj, der egner sig bedst til en given opgave. Allerede sidste år arbejdede vi derfor med at udvælge, hvilke værktøjer/platforme, der var egnede til det forløb vi skulle igang med. Eleverne skulle skrive deres favoritter på en Padlet, hvorefter eleverne stemte nogle ind og andre ud. Så skulle de argumentere for deres valg og derefter stemme igen. Det er en lang proces, men sætter gang i nogle gode snakke omkring brug af digitale ressourcer.

Bloggen er og bliver dog deres base.